Udvikling og pro­jek­ter

Spinderihallerne  er etableret af et kommunalt udviklingsteam der, foruden den daglige udvikling og ledelse af virksomhedsmiljøet og huset, arbejder med en række projekter inden for områderne design, kunst, teknoligi, innovation og forretningsudvikling, deltager i flere store regionale erhvervsudviklingsprojekter - og ikke mindst fungerer som udviklings- og inspirationsenhed for Vejle Kommune.

I teamet arbejder vi for at styrke de kreative erhverv lokalt, regionalt - og gerne internationalt. Det gør vi ved at: 

  • Facilitere og udvikle et dynamisk virksomhedsmiljø for mere end 80 kreative mikrovirksomheder i Spinderihallerne og Kedelbygningen.

  • Samarbejde med en række viden- og kulturinstitutioner, kunstnere og foreninger med henblik på at skabe udvikling og innovation. 

  • Skabe forretningsudvikling for og med etablerede virksomheder i Vejle Kommune og Region Syddanmark ved at styrke og facilitere brugen af design, kunst, teknologi og kreative kompetencer.

  • Afprøve nye former for erhvervsudvikling, bl.a. ved at eksperimentere med offentlig-privat samarbejde, og gennem iværksættelse af en række regionale og internationale udviklingsprojekter. Projekter, der har til formål at opbygge nye kompetencer og ny viden, der kan være med til at sikre konkurrencedygtighed og skabe vækst. Lige nu deltager vi i projekterne FABLAB@SCHOOLdk og MEDSTRØM.

  • Fungere som udviklings- og inspirationsenhed for Vejle Kommune inden for innovation, strategi- og organisationsudvikling. 

En vigtig opgave består også i konstant at udbygge Spinderihallernes netværk og sikre det faglige input og den specialviden, der er nødvendig for at løse de opgaver vi påtager os.