Grusomhed og utænkelige tanker skaber vækst

Iværksætterne i Spinderihallerne kan noget med passion og samarbejde, store etablerede virksomheder gerne tager ved lære af, skriver Lene Lawaetz i en kronik bragt i kommunen.dk 8. februar 2018.

’Hvad er vækstraterne for jeres virksomheder? Måler I på, om det virker, det I gør?’

Den slags spørgsmål får jeg ofte, når jeg viser gæster rundt i Spinderihallernes iværksættermiljø, og selvom de kan være relevante, så ærgrer de mig faktisk. For de foregriber ikke de virkeligt store udfordringer, vi står over for i fremtiden – her i hallerne, i Vejle og i verden.

En anden betænkelighed er, at jeg med den slags spørgsmål, som leder af både iværksættermiljøet og Vejle Kommunes innovationsafdeling, slipper for nemt om ved det. Gode vækstrater og fine barometermålinger, jo! - det har vi da haft i Vejle de seneste år, men de er ikke nødvendigvis et udtryk for, at jeg har gjort mit arbejde godt nok.

Så kære, kommende gæster i Spinderihallerne, modtag derfor denne dobbelte udfordring: Hvis I kan stille mig de virkelig gode og ’grusomme’ spørgsmål, så hjælper I mig med at se og måske endda løse de virkelig onde problemer.

Nytænkning kan måles ihjel

Når I spørger til dét, der kan måles og vejes, så spørger I til alt dét, vi ved i forvejen. Målingerne kan bruges til at fremskrive nutiden til en forudsigelig fremtid, men ikke til at gribe det nye, det som vi endnu ikke kan tænke. Og som leder for kommunal nytænkning og private
iværksætter drømme, bør jeg så ikke overlade det første til meteorologerne og selv koncentrere mig om det sidste? Bør jeg ikke med piv-åbent sind, øjne og ører prøve at finde nye måder at tænke og løse vores opgaver på? Er det ikke min opgave at inspirere og støtte nystartede virksomheder i deres drøm om at bygge noget op, som stadig ligger ude i fremtiden? 

Iværksættere smitter kommunen

Når I spørger til vækstraterne for virksomhedsmiljøet i Spinderihallerne, så får I ikke noget at vide om al den afledte vækst, som opstår rundt omkring i Vejle, i kulturlivet, i detaillivet, i det etablerede erhvervsliv, i bosætningen, i den kommunale service, i den enkelte borger. Om et sådant samlet billede kan måles og vejes kan diskuteres, men mærkes kan det!

At placere en offentlig afdeling for udvikling og innovation midt i et iværksættermiljø er mere genialt end vi kunne vide, da vi startede for ti år siden, men helhedstænkningen, der lå bag, var helt bevidst.

Etisk ansvar for vækst

Jeg vil også gerne udfordres på dét med væksten. Spørg mig, hvad jeg egentlig definerer som vækst; kan det være andet end de øgede økonomiske effekter, som kan aflæses i de årlige lokale og nationale barometermålinger?

Kan vækst kun være godt? Kan opadgående kurver ikke være udtryk for skadelig vækst og øget belastning på mennesker og miljø? Kan vækst, forstået som mere af det samme, stå i vejen for smart eller klog vækst i form af alternative strategier og løsninger?

De spørgsmål er rimelige at stille til en innovationschef med - forhåbentligt - en vis indflydelse på Vejle Kommunes tilgang til erhverv og udvikling. Og de rammer ned i, hvad jeg personligt betragter som et etisk ansvar i en tid med maksimalt pres på jordens ressourcer. Jeg har ikke svarene, men jeg vil gerne have spørgsmålene!

De små viser vej for de store

Men, også uden for min egen kæphest-stald, hører jeg spæde spørgsmål, der rækker ud over tallenes trygge kolonner. For nylig har en lille fraktion fra et stort dansk pengeinstitut slået sig ned i Spinderihallerne. Det har de, fordi de søger inspiration til fremtidens pengeudlåning. Eller noget helt tredje. Presset af krypto-økonomier og andre utilregnelige fænomener ved de godt, hvad klokken er slået.

De ved, at de som de fleste store, etablerede foretagender må genopfinde sig selv og finde nye måder at tænke og praktisere deres virksomhed på, hvis de fortsat skal have en berettigelse i markedet og i samfundet. Og de kommer ikke på grund af Spinderihallernes succeskriterier og vækstkurver.

Uforudsigelighed og fællesskab

Dét, de kommer for, handler blandt andet om dét, der foregår overalt i Spinderihallerne, men især og for fuld udblæsning i ’drengeværelset’. At tage gæster med herind plejer at være en game changer hvis man kører lidt træt i tallene. Fire iværksættere med passion for film og medier, to tons gear og grej, growl i højttalerne og i hjørnet en langhåret schäferhund, der ikke kan lide at være alene hjemme.

Det handler om glæden ved at dele og løse opgaver sammen og samtidig være sig selv og gå kompromisløst efter at være den bedste til dét, man brænder allermest for. Det handler om at have det sjovt og nogle gange om at tjene kassen.

Det handler også om at opdage og få adgang til hinandens kunder og netværk, der rækker langt ud over hallerne. Flere af iværksætterne i Spinderihallerne er tidligere ansatte i store globale virksomheder, som de stadig løser opgaver for, men nu med foden under eget bord.

 

Et studie i selvledelse

Fællesskabet genererer ikke bare opgaver til iværksætterne indbyrdes, det giver dem også mulighed for at byde på virkelig store og udfordrende opgaver. I sådanne tilfælde fungerer Spinderihallerne som én stor, højtspecialiseret virksomhed med i princippet 80 ansatte, som lynhurtigt kan ’klynge’ sig om en opgave og opløse sig igen, når opgaven er løst.

En sådan dynamisk, fleksibel og agil måde at drive virksomhed på er, hvis ikke en nyskabelse
så i hvert fald en opdagelse, som ingen havde forudset, da jeg og otte virksomheder flyttede ind i hallerne for ti år siden. Dét har store, etablerede organisationer fået øje på, og nu spørger de sig selv, om de måske ville kunne gøre noget lignende ved at slippe deres medarbejdere fri i Spinderihallerne.

At leve af dét, man lever for

Men i virkeligheden tror jeg, at dét, de kan få i Spinderihallerne, det særlige, som iværksættermiljøet kan, stikker dybere. Fælles for virksomhederne i Spinderihallerne er, at de har truffet et valg om at forsøge at leve af dét, de lever for. Alle ved, hvorfor, de står op om morgenen. At være omgivet af mennesker med stærke drømme og passioner smitter af, det inspirerer og indgyder mod. Det vil mange gerne være en del af. Jeg selv inklusive og mine medarbejdere, hvoraf de fleste har været med alle ti år.

En dag for længe siden, hvor passionerne måske gik særlig højt, ’kom jeg til’ at sige, at Spinderihallerne jo ikke bare er et iværksætterhus. ’Det er også et rum for utænkelige tanker’.
Det blev en ledestjerne og den lyser stadig.